Støjskade som arbejdsskade: det skal du vide

Lægehåndbogen på Sundhed.dk skriver, at arbejdsrelaterede støjskader er anmeldelsespligtige erhvervssygdomme. Det betyder, at en læge, der mistænker, at høretabet skyldes arbejdet, har pligt til at anmelde det. Det er ikke noget, du som patient selv skal tage initiativ til at gøre, men det hjælper at vide, at ordningen findes.

Lægen foretager anmeldelsen og vedlægger resultatet af den audiometriske undersøgelse, altså høreprøven. Det er audiogrammet, der viser, hvor hørelsen er nedsat, og det er grundlaget for sagen. Hvordan en høreprøve foregår, kan du læse i guiden til høreprøve og hørekontrol.

Lægehåndbogen oplyser, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt modtager 2.000 til 2.500 anmeldte høresygdomme. Af dem anerkendes 4 til 24 procent. Det viser, at en anmeldelse ikke er det samme som en anerkendelse. Hvilke formelle kriterier der gælder, fremgår ikke af Lægehåndbogens side, og de skal du derfor finde ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Lægehåndbogen peger på nogle forhold, der taler for, at støjen på jobbet er årsagen. Relevant eksponering er over 85 dB, eventuelt understøttet af støjmålinger. Impulsstøj over 137 dB(C) er en risikofaktor. Lydniveau og varighed er afgørende, og støjskader opstår hovedsageligt inden for de første 10 års eksponering.

Mønstret på audiogrammet spiller også en rolle. Ved støjskade ses typisk et støjdip i området fra 3 til 6 kHz. Impulsstøj giver ofte skade omkring 6 kHz, mens kronisk støj typisk ses omkring 4 kHz. Det er blandt de ting, lægen ser på, når han eller hun vurderer, om skaden stemmer med et støjende arbejde.

Lægehåndbogen nævner desuden, at samtidig eksponering for stoffer, der er giftige for sneglen, kan forstærke skaden: aromatiske opløsningsmidler, bly og kulilte. Det er derfor vigtigt at fortælle lægen alt om arbejdsmiljøet, ikke kun støjen.

1. Du opdager nedsat hørelse, susen eller svært ved at forstå tale i baggrundsstøj.
2. Du taler med egen læge, som undersøger øregangene og kan henvise til en høreprøve.
3. Høreprøven viser, om der er et mønster, der passer til støjskade.
4. Mistænker lægen, at arbejdet er årsagen, anmelder han eller hun det som en erhvervssygdom og vedlægger audiogrammet.
5. Sagen behandles, og der træffes afgørelse om anerkendelse.
6. Uanset afgørelsen bør du få råd om høreapparat, høreværn og opfølgning.

Forløbet kan tage tid. I mellemtiden er det vigtigste at beskytte de ører, du har. Skaden kan nemlig forværres, hvis du bliver ved med at være i støj uden værn. Sundhed.dk skriver, at hørenedsættelsen i nogle tilfælde kan blive værre, selv efter støjen er ophørt.

Lægehåndbogen skriver, at arbejdstagere, der risikerer kraftig støj, har ret til en høreundersøgelse via deres arbejdsgiver. Siden nævner ikke intervaller for, hvor ofte undersøgelsen skal gentages, så det er et spørgsmål, du kan stille på arbejdspladsen. Spørg din arbejdsmiljørepræsentant eller leder, hvordan det foregår hos jer.

Undersøgelsen er en vigtig del af forebyggelsen. Den kan opdage et begyndende tab, før du selv mærker det. Hvis den viser tegn på skade, er det tid til at gennemgå, om værnet er godt nok, om det bruges rigtigt, og om støjen kan reduceres. Hør mere om ansvaret i guiden til høreværn på arbejdspladsen: hvem gør hvad?.

Gem kopier af dine høreprøver. De er dokumentation for, hvordan din hørelse har udviklet sig, og de kan hjælpe lægen, hvis der på et senere tidspunkt opstår tvivl.

• Skriv ned, hvilke maskiner og processer du arbejder med, og hvor længe ad gangen.
• Notér, hvornår du bruger høreværn, og hvilken type du har haft.
• Gem audiogrammer og papirer fra lægen.
• Fortæl lægen om fritidsstøj, fx koncerter, jagt og motorer.
• Fortæl også om stoffer, du arbejder med, fx opløsningsmidler.
• Nævn eventuel tinnitus og hvornår den begyndte.

Noterne gør samtalen med lægen mere præcis. De er heller ikke noget, du behøver gøre hver dag. Et par linjer en gang imellem er nok. Husk, at støj i fritiden er lige så skadelig som støj på arbejdet, som Sundhed.dk skriver, så lægen skal kende hele billedet.

Et besøg hos lægen bliver bedre, hvis du har tænkt over det på forhånd. Tag stilling til, hvad du vil sige, og hvad du vil spørge om. Her er nogle ting, der kan være gode at have med:

• Hvornår du første gang mærkede, at hørelsen var ændret, og om det er det ene eller begge ører.
• Om du har susen, hylen eller ringen i ørerne, og om den er konstant eller kommer og går.
• Hvilke situationer der er svære: samtaler i larmende omgivelser, telefon, fjernsyn, radio eller dørklokke.
• Hvilke job du har haft, hvor længe, og hvilken støj der var.
• Om du har brugt høreværn, og hvilket.
• Om du har været udsat for skud, eksplosioner eller andre høje brag.
• Om du bruger medicin eller har andre sygdomme.

Lægehåndbogen nævner, at typiske symptomer er, at det er svært at forstå tale i baggrundsstøj, og at man hører telefon, tv, radio og dørklokke dårligere. Netop disse ting er værd at nævne, fordi de fortæller lægen, hvordan hørelsen fungerer i hverdagen, og ikke kun hvordan den ser ud på et audiogram.

Spørg også, hvad der sker bagefter. Hvem sender anmeldelsen, hvornår kan du forvente at høre noget, og hvad kan du gøre i mellemtiden? Hvis du har spørgsmål om høreapparat, så tag dem med. Lægen kan hjælpe med at finde ud af, hvem du skal tale med næste gang.

En støjskade er også et arbejdsmiljøproblem. Giv din leder og din arbejdsmiljørepræsentant besked, hvis du får en diagnose, så virksomheden kan tage stilling til, om andre er i fare. Det er en måde at passe på dine kolleger på, og det kan føre til, at støjen reduceres, eller at værnet forbedres.

Du kan bede om at få gennemgået, hvilke maskiner der larmer mest, og hvordan høreværnet bruges. Bekendtgørelsen om beskyttelse mod støj kræver, at arbejdsgiveren straks træffer foranstaltninger, hvis grænseværdien overskrides, og at årsagerne fastlægges. Det er ikke noget, du skal stå alene med.

Hvis dit nuværende værn ikke er godt nok, så sig det. Spørg, om der kan stilles et andet til rådighed, eller om du kan prøve forskellige typer. Et værn, der passer, er den bedste måde at undgå, at skaden bliver værre.

Sundhed.dk skriver, at selve høretabet ikke kan behandles, og at skader i det indre øre ikke kan helbredes. Men høreapparater kan ofte hjælpe, især hvis tabet har bredt sig fra de høje frekvenser. Støjskader behandles, når der er et varigt høretab og/eller generende øresus eller hyletoner.

Lægehåndbogen noterer, at høreapparat kan overvejes for at forbedre kommunikation og livskvalitet. Sundhed.dk anbefaler at kontakte øre-næse-halslægen for at høre om relevante hjælpemidler. Socialstyrelsens Hjælpemiddelbase kan give yderligere information. Er du plaget af susen, kan du læse mere i guiden til høreværn og tinnitus.

Uanset hvad vil lægen råde dig til at undgå yderligere støj. Det gælder både på arbejdet og i fritiden.

Har du fået en støjskade, er det vigtigere end nogensinde at vælge et værn, du kan bære hver dag. Det skal dæmpe nok, og det skal passe. Du skal kunne tale med kolleger og høre advarsler, ellers bliver det taget af. Læs om balancen i guiden til overbeskyttelse: når høreværnet dæmper for meget.

Hvis du har brug for at kunne høre meget bedre, kan elektroniske høreværn være en mulighed. Guiden til passivt eller elektronisk høreværn forklarer forskellen. Spørg gerne lægen, hvad der passer til dig. Det er ikke dig, der skal vælge alene.