Høreværn og tinnitus: sådan passer du på ørerne

Tinnitus er en lyd, du hører, uden at der er en lydkilde udenfor. For nogle er det en høj pibetone, for andre en hvislen, en summen eller et pulserende suk. Lyden kan være svag og komme og gå, eller være så tydelig, at den fylder, når der er stille. Nogle har den i det ene øre, andre i begge.

Ringen for ørerne efter en koncert, en festival eller en dag med maskiner er den form, de fleste kender. Den er et tegn på, at ørerne har været udsat for mere lyd, end de kan klare. Ofte forsvinder den igen efter nogle timer eller et par dage. Men hver gang ørerne bliver overbelastet, er der en risiko for, at noget ikke kommer sig, og at lyden bliver.

Mere om, hvad der sker i øret, og hvordan du kender de første tegn, står i guiderne til sådan opstår støjskade i øret og tidlige tegn på nedsat hørelse efter støj.

Inde i det inderste af øret sidder der tusindvis af mikroskopiske hårceller. De omsætter lydens svingninger til signaler, som hjernen forstår. Meget høj lyd, eller lidt for høj lyd i lang tid, kan skade de celler. Almindelig viden er, at hårcellerne ikke gror ud igen, når de først er gået til. Derfor er høreskader efter støj varige, og derfor kan man ikke "træne" ørerne til at tåle mere.

Skaden kommer snigende. Du mærker den ikke i dag eller i næste uge. Først efter år opdager du, at du ikke længere kan følge med i en samtale på en café, eller at du skruer højere og højere op for fjernsynet. Tinnitus er ofte det første varsel, og netop derfor er det en god grund til at tage høreværn alvorligt allerede nu.

Risikoen afhænger af to ting: hvor høj lyden er, og hvor længe du udsættes for den. Den er ikke den samme for en kort, høj lyd og en lav lyd hele dagen. Som tommelfingerregel halveres den tid, du kan tåle en lyd, for hver gang lydniveauet stiger med omkring 3 dB. Er 85 dB(A) grænsen for en hel arbejdsdag, kan du altså kun tåle halvdelen af tiden ved 88 dB(A), en fjerdedel ved 91 dB(A) og så videre.

Den regel gør det let at forstå, hvorfor en dag med plæneklipper, hækkeklipper og motorsav kan være værre end den arbejdsdag, hvor du står ved en rolig maskine. Her kan du se, hvordan det ser ud i praksis i oversigten over lydstyrke i hverdagen, hvor almindelige lyde står stillet op ved siden af hinanden.

Et skud, en nytårsraket eller et slag fra en trykluftpistol er ikke støj, der varer ved, men et enkelt hårdt knald. Her er det ikke tiden, men toppen af lyden, der gør skade. Derfor har reglerne to slags grænser: dB(A) for støjen over en dag og dB(C) for de korte knald. For knald står grænserne på 135 og 137 dB(C), og dem finder du også på forsiden under reglerne for støj.

Et enkelt, meget højt knald uden værn kan give tinnitus med det samme, også hos en, der ellers har hørt godt. Det er derfor, jægere, skytter og dem, der arbejder med trykluft, bruger værn, der er lavet til netop knald.

Har du været et sted med høj lyd og får ringen for ørerne, så gå væk fra lyden og lad ørerne hvile. Undgå mere høj lyd resten af dagen, og lad være med at tage høretelefoner på for at "overdøve" lyden. Hvile er det bedste, du kan give ørerne. Forsvinder ringen ikke i løbet af et døgn, eller er den kommet sammen med nedsat hørelse, så kontakt din læge.

Oplever du pludselig, at du hører dårligt på det ene øre, så vent ikke og se, om det går over. Pludseligt nedsat hørelse bør du få undersøgt hurtigt. Tinnitus har desuden flere mulige årsager end støj, for eksempel ørevoks, infektioner og visse lægemidler, så en læge kan hjælpe med at finde ud af, hvad der ligger bag lige i dit tilfælde.

Et høreværn virker kun, når det sidder rigtigt, og når det er på hele tiden. Det er ikke nok at tage det på, når larmen er værst. En halv time uden værn i en lang arbejdsdag kan æde en stor del af den beskyttelse, du ellers har fået.

• Tag værnet på, før larmen starter, ikke når du allerede holder dig for ørerne.
• Tjek, at kopperne ligger tæt hele vejen rundt, og at hår, briller og huer ikke kommer ind under puden. Skumpropper skal sidde dybt nok i øregangen.
• Vælg dæmpning efter støjen. Kig på SNR-tallet, som guiden til SNR og dB forklarer, og vælg et værn, der dæmper nok uden at lukke alt ude.
• Skift slidte ørepuder. Hårde eller revnede puder lukker ikke tæt, og så dæmper koppen mindre end tallet på æsken.

Det er nemt at tro, at en dyr model altid er bedre. Det er den ikke nødvendigvis. Det bedste høreværn er det, du rent faktisk bruger hele dagen. Et let værn, du har på, slår et kraftigere værn, der hænger om halsen.

Tinnitus rammer ikke kun dem, der arbejder med maskiner. Mange får det af at lytte til høj musik i høretelefoner, fordi lyden går direkte ind i øregangen. Hvis du skal have musik i ørerne, mens det støjer omkring dig, så brug et værn, hvor musikken spiller inde i selve værnet. Så behøver du ikke skrue op for at overdøve støjen. Nogle modeller holder desuden musikken under et fast loft. ISOtunes PRO 2.0+ går ikke over 85 dB, så du ikke kan skrue for højt op. Vil du høre mere om de modeller, så se høreværn med radio og Bluetooth.

Børn bruger ofte høretelefoner og går til fyrværkeri, motorløb og koncerter, uden at nogen tænker på deres ører. Giv dem et høreværn i en størrelse, der passer, og lad dem selv vælge farven, så de vil have det på. Du kan læse mere om, hvordan du får børn til at beholde det, i guiden til høreværn til børn og musik.

Har du allerede tinnitus, bliver det endnu vigtigere at passe på ørerne, fordi mere støj kan gøre lyden værre. Tal med din læge om, hvad der kan hjælpe dig, og hvem der kan undersøge din hørelse. Brug høreværn i al støj, og undgå helt stille omgivelser, hvis det gør lyden mere påtrængende, for en lav, jævn baggrundslyd kan gøre den nemmere at leve med. Det er en erfaring mange deler, men det er noget, du skal tale med en fagperson om, før du bygger din hverdag op omkring det.

Alt i alt gælder det om at tage høreværn på, før skaden sker. Den mest almindelige fejl er ikke at vælge det forkerte værn, men slet ikke at have det med. Læg derfor et par ørepropper i jakken, bilen og værktøjskassen, så de er der, når der er brug for dem. Kig også på høreværn til arbejde, jagt og børn for at se, hvad der findes.