Støjudsatte erhverv: hvem får høretab, og hvorfor?

Støjskade er en sygdom, der opstår i ørerne, men som ofte har sin årsag på arbejdet. Lægehåndbogen på Sundhed.dk definerer arbejdsrelateret støjskade som en skade på hårcellerne i det indre øre, der kan give midlertidigt eller varigt høretab. Den opstår typisk ved kraftig impulsstøj eller langvarig udsættelse for høje støjniveauer i arbejdet, og den er ofte ledsaget af tinnitus.

Sundhed.dk skriver, at Arbejdsskadestyrelsen i årene 2011 til 2015 i gennemsnit modtog 2.500 anmeldelser om året. Lægehåndbogen skriver, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt modtager 2.000 til 2.500 anmeldte høresygdomme, og at 4 til 24 procent af dem anerkendes. Lex.dk nævner et lidt lavere tal, 1.000 til 2.000 anmeldelser om året, og 1.660 i 2013. Tallene afhænger af, hvilket år og hvilken opgørelse man ser på, men de peger i samme retning: Der er mange.

Det er en sygdom, der kan forebygges, og som ikke kan helbredes. Sundhed.dk skriver, at selve høretabet ikke kan behandles, og at skader i det indre øre ikke kan helbredes. Derfor er det vigtigt at kende risikoen og tage den alvorligt, før skaden er sket.

Lægehåndbogen peger på, at ansatte i metal-, træ-, tekstil- og trykkeriindustrien samt i bygge- og anlægsbranchen har øget risiko. Flertallet af støjskader ses hos mænd. Det er brancher, hvor maskiner, værktøj og processer larmer, og hvor støjen ofte er der hele dagen.

Det betyder ikke, at andre brancher er sikre. Lægehåndbogen taler om øget risiko og ikke om eneste risiko. Landbrug, bilværksteder, skovbrug, lufthavne, musikbranchen, restauranter og køkkener, skoler og institutioner kan også have støj, der overstiger grænserne i perioder. Det afhænger af maskinerne og arbejdsgangene.

Hos os finder du guider til flere af de miljøer: høreværn til byggepladsen, høreværn til bilværksted og mekaniker og høreværn til traktor og landbrug. Hver af dem tager udgangspunkt i de lyde, der er typiske for stedet.

Lægehåndbogen skriver, at støjskader hovedsageligt opstår inden for de første 10 års eksponering. Det er vigtigt, fordi mange tror, at skaden er noget, der kommer sent i arbejdslivet. Tværtimod er det de første år, der betyder mest. Den, der starter som lærling i et støjende fag, bør derfor have høreværn fra første dag.

Samtidig skriver Lægehåndbogen, at der ved støjniveauer på 85 dB og derover udvikler ca. 32 procent et høretab. Det er et højt tal, og det understreger, at grænsen på 85 dB(A) ikke er en grænse, under hvilken alle er sikre. Den er den grænse, hvor vi som samfund har sagt, at høreværn skal bruges. Lægehåndbogen noterer også, at grænseværdien ikke beskytter alle mod støjskade.

Skaden mærkes først senere. Høretabet rammer først højere frekvenser uden for taleområdet, så man kan være uden symptomer i starten. Når man opdager det, er skaden allerede sket. Se guiden til sådan opstår støjskade i øret for, hvad der sker inde i ørerne.

Støj er ikke altid den eneste belastning. Lægehåndbogen nævner, at samtidig eksponering for stoffer, der er giftige for sneglen, kan forstærke skaden. Eksemplerne er aromatiske opløsningsmidler, bly og kulilte. Arbejder du med maling, lim, fortynder, svejsning eller i miljøer med udstødning, kan høreværnet være endnu vigtigere end støjtallet alene tilsiger.

Tinnitus er en anden del af billedet. Lægehåndbogen skriver, at tinnitus ses hos ca. 20 til 40 procent af personer med støjskade, mens den i befolkningen som helhed ses hos 10 til 20 procent. Mere om tinnitus kan du læse i guiden til høreværn og tinnitus.

Endelig er der den individuelle følsomhed. Lex.dk skriver, at følsomheden varierer meget, og at det er svært eller umuligt at forudsige, hvem der har særligt sårbare ører. Det betyder, at to kolleger i samme støj kan få forskellige resultater.

Det er ikke altid de store maskiner, der er problemet. I mange brancher er det de små ting, der lægger sig oveni hinanden. Nogle eksempler kan hjælpe med at få øje på dem:

• I metalindustrien larmer pressere, save, slibning og hamre mod stål. Her er der både jævn støj og impulsstøj.
• I træindustrien larmer save, fræsere og høvle i hele dagen, og trykluftværktøj kommer oveni.
• I tekstilindustrien er det ofte mange maskiner, der kører samtidig i store rum.
• I trykkerier larmer trykpresserne og transportbånd, og lyden fra mange maskiner lægger sig sammen.
• På bygge- og anlægsområdet er der boremaskiner, vinkelslibere, trykluft, entreprenørmaskiner og komprimatorer.

Mange af disse job indebærer også, at støjen er forskellig fra dag til dag. Det gør det svært at vide, hvornår man skal tage værn på, og derfor er den enkleste regel at tage det på, hver gang maskinerne kører. Guiden til høreværn til vinkelsliber og motorsav viser et eksempel på, hvordan man kan vælge dæmpning til kraftig støj.

Lægehåndbogen peger på teknisk forebyggelse som det vigtigste. Støjkilderne kan indkapsles, og man kan vælge støjsvag teknologi. Når det ikke er nok, kommer høreværn ind. Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed ved støjeksponering over 80 dB(A) eller impulsstøj over 135 dB(C). Det er en lavere tærskel end grænseværdien.

Arbejdstagere, der risikerer kraftig støj, har ret til en høreundersøgelse via deres arbejdsgiver. Det er en del af forebyggelsen, fordi en undersøgelse kan opdage skaden, før den bliver stor. Mere om ansvarsfordelingen står i guiden til høreværn på arbejdspladsen: hvem gør hvad?.

• Kortlæg, hvor støjen er højest, og mål, hvis det er muligt.
• Reducer støjen ved kilden, hvor det kan lade sig gøre.
• Stil høreværn til rådighed i god kvalitet og i flere typer.
• Instruer de ansatte i brug, pasform og pleje.
• Tilbyd høreundersøgelser og følg op på resultaterne.
• Sørg for, at høreværn bruges hele tiden, også af gæster og vikarer.

Som ansat har du et ansvar for at bruge det værn, du får udleveret. Men du har også ret til at sige til, hvis værnet ikke passer, er for dårligt, eller hvis du ikke kan høre dine kolleger. Et værn, der ikke bruges, beskytter ikke. Se guiden til komfortabelt høreværn til den lange arbejdsdag, hvis komforten er problemet.

Tag også stilling til din fritid. Sundhed.dk skriver, at støj i fritiden er lige så skadelig som støj på arbejdet. Hvis du arbejder i støj hele dagen, bør du ikke tilføje en koncert eller en motorcykeltur uden værn oveni. Ørerne tæller sammen.

Og hold øje med tegnene. Har du nedsat hørelse eller susen, der varer mere end 48 timer efter kraftig støj, bør du få en høreprøve. Læs om det i guiden til høreprøve og hørekontrol.

• 80 dB(A) og 135 dB(C): høreværn skal stilles til rådighed.
• 85 dB(A) og 137 dB(C): høreværn skal bruges, og det er grænsen for udsættelse.
• Ca. 20 dB: det, korrekt brug af høreværn kan reducere lydniveauet med ifølge Lægehåndbogen.
• Ca. 10 år: den periode, hvor støjskader hovedsageligt opstår.
• Ca. 32 procent: andelen, der udvikler høretab ved støjniveauer på 85 dB og derover.
• 20 til 40 procent: andelen af personer med støjskade, der har tinnitus.

Tallene er fra Lægehåndbogen og bekendtgørelsen om beskyttelse mod støj. Brug dem som en huskeliste, men husk, at tallene beskriver grupper og ikke dig personligt. Din egen risiko afhænger af din støj, dine ører og dit værn.

Den lille virksomhed har sjældent en sikkerhedsafdeling. Alligevel kan du komme langt med enkle skridt. Start med at gå en runde og lytte efter, hvor støjen er højest. Spørg de ansatte, hvor de synes, at det er værst. Notér maskiner og processer, og find ud af, om nogle af dem kan stilles et andet sted eller erstattes af mere støjsvage modeller.

Indkøb derefter høreværn, der passer til støjen, og sørg for, at de ansatte får lov at prøve dem. Det er værd at bruge tid på at finde det rigtige, fordi et værn, der passer, bliver brugt. Se guiden til ørepropper i store pakker om, hvordan du styrer lageret.